2022 har været et vanskeligt år at blive klog på i forhold til energipriser og meget andet. Imens vesten og EU har lavet store sanktioner imod Rusland, forsøger Rusland at ramme den anden vej via deres gas udbud. Selvom vi i Danmark har fokus på at blive uafhængige af den russiske gas, så er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.
Læs videre for at få et bedre indblik i energikrisen og gas situationen med fokus på Danmark. Derudover beskriver vi også hvordan NovaSolars varmepumper muligvis kan være den rette løsning for dig og din bolig.
Rusland har reduceret sine gasleverancer til Tyskland
Rusland har længe truet med at lukke for gassen. De har løbende lavet flere sanktioner, hvor de blandt andet tidligere på året lukkede for gassen til danske Ørsted - noget Energistyrelsen var forberedte på, og ikke betød det store, da vi stadig kunne handle på det europæiske gasmarked.
Men med reduktionen på 60% af gasleverancer fra Rusland til det europæiske gasmarked, er situationen blevet forværret yderligere. Der er altså ikke udsigt til lavere gaspriser lige foreløbigt, og sætter endnu engang streg under, at vi danskere skal væk fra gassen.
Ifølge energistyrelsen skal du dog ikke være bange for at komme til at fryse til vinter, skulle Rusland lukke 100% for gassen. Regeringen fortæller at der allerede skulle være en nødplan klar, hvis det skulle ske. I stedet for at lade det gå ud over de danske hjem, vil det muligvis være de store virksomheder, der skal undvære gas i perioder. Vi er dog inde i en periode, hvor man med stor økonomisk fordel kan energioptimere sin bolig.
→ Relateret artikel: Få det meste ud af din bolig med energioptimering
Energistyrelsen med tidlig advarsel for gas forsyningskrise
Energistyrelsen har været ude med en tidlig advarsel omkring gasmanglen i Europa. Det er ikke kun noget, der rammer husstande med gasfyr, men også den generelle elregning. Danmark importerer el fra blandt andet Tyskland, som blandt andet laver el, der bliver påvirket af gaspriserne.
Frygten for de høje elpriser har hele 2022 kun taget til i Danmark. Der kan dog være meget at spare, hvis man tænker sig om en ekstra gang i hverdagen. At tage korte bade, slukke lyset, bruge mindre varmt vand og generelt huske at slukke de elektroniske apparater helt, når de ikke bruges, er blandt de gode råd. Vi har lavet en længere liste med gode råd, så du kan spare på elregningen - Klik på linket herunder.
→ Læs mere om: Stigende elpriser og gode råd til besparelse på el
Som nævnt er gaspriserne stigende. Det er svært at forudsige hvilken vej priserne kommer til at gå. Men der er en stor risiko for, at det kun kommer til at blive endnu dyrere i fremtiden. Du hører måske meget om gaspriserne, men at alle andre priser på el og varme også stiger - så hvorfor er det så vigtigt at komme væk fra gassen?
Selvom alle priser generelt stiger, så stiger gaspriserne bare mere end de andre opvarmningskilder. Det bliver altså kun dyrere at have et gasfyr stående. Derudover er der meget mere fremtid i en energikilde som el, der kan blive total grøn. Vi ser at mange danskere er begyndt at skifte opvarmningskilde til varmepumper. Varmepumper bruger el meget effektivt, hvilket betyder du får meget mere varme end du vil gøre til samme pris på et gasfyr.
Det grønne udspil fra den danske regering
De seneste nyheder er endnu en grund til at sætte gang i den danske grønne omstilling. Regeringen var tidligere på året ude med den plan, der skal gøre Danmark grønnere og uafhængig af den russiske gas.
Fjernvarme skal udbredes så hurtigt som muligt, og generelt skal energien være meget grønnere. Kort kan regeringsudspillet opsummeres som følgende:
1) Ud med naturgas og have mere grøn varme
2) Øge produktionen af ren, grøn gas
3) Have meget mere grøn strøm
4) Eksportere danske grønne løsninger til Europa
→ Læs meget mere om: Det grønne udspil fra regeringen
Luft til vand varmepumpe i stedet for gasfyr
Står du med et gasfyr som opvarmningskilde i din bolig? - Og er det noget du gerne vil af med hurtigst muligt? Løsningen kan meget vel ligge ved luft til vand varmepumper, som vi kan opsætte forholdsvis hurtigt. Prisen for en komplet opsætning af luft til vand ligger ca omkring 100.000 - 120.000. Det er helt sikkert en dyr omgang, men noget mange kan hente energitilskud til.
→ Læs mere om: Energitilskud til luft til vand varmepumper
Luft til vand varmepumper er som sagt en dyr investering, men er stadigvæk en investering, der kan spare dig og din bolig mange penge i fremtiden. Ved erstatning af gasfyret kan der især være mange penge at hente med de høje gaspriser. Generelt er der mange fordele ved luft til vand varmepumper
Skulle du være interesseret i en luft til vand, kan du få et totalt uforpligtende tilbud samt et gratis konsulent besøg.
Luft til luft varmepumpe som supplement til gasfyr
Venter du på fjernvarme? Synes at luft til vand er for dyrt? Eller bare gerne vil have noget billigt varme? - Så er luft til luft varmepumpen det rette valg.
Luft til luft varmepumpen er en meget billigere installation, hvor man typisk skal af med 10.000 - 25.000 for at komme i mål med opsætningen. Det er desuden en forholdsvis nem installation, der ikke tager mere end 3 timer.
→ Læs mere om: Fordele ved luft til luft varmepumper
Luft til luft varmepumpen er ikke en primær varmekilde, men kan ofte bruges som en, da den kan stå for en stor procentdel af opvarmningen, så du slipper for at bruge eks. gas til dette.
Luft til luft varmepumper opvarmer ikke husstandens brugsvand i modsætning til luft til vand varmepumpen. Så du kan ikke erstatte et gasfyr med luft til luft. Pumpen kan dog virke som et rigtig godt og billigt supplement til opvarmning, så du ikke behøver at bruge ligeså meget gas over vinteren.
Skulle du være interesseret i en luft til luft, kan du få et totalt uforpligtende tilbud samt rådgivning.
Kommer der forsyningskrise af varmepumper?
Den stigende efterspørgsel på varmepumper, kan hurtigt komme til at betyde, at varm epumpe producenter ikke kan følge med. Det er allerede et problem, som man kan se på andre typer elektroniske apparater, hvor det er rigtig svært at få fat på eksempelvis printere. Det er vigtigt at huske, at varmepumper ikke kun er blevet populært i Danmark, men også resten af Europa, der skal væk fra gassen. De mest populære producenter er desuden store navne som Mitsubishi og Panasonic. Står de til efteråret med et begrænset antal varmepumper at sende ud, vil de sandsynligvis vælge de større markeder først, hvor vi i Danmark derfor vil kunne forvente lang leveringstid.
Vi har på NovaSolar forudset dette, og valgt at købe rigtig mange varmepumper ind på eget lager, så vi forhåbentlig ikke kommer til at stå med leveringsproblemer. Vi har mere end 150 luft til vand varmepumper på eget lager, og kun endnu flere luft til luft modeller. Vi opfordre dog stadig vores kunder til at købe nu fremfor at vente til efteråret, da vi på ingen måde kan love, at der vil være varmepumper på hylderne til den tid.